|
Printplade
En printplade, også kaldet printkort, trykt kredsløb eller i fagterminologien
blot et print, bruges indenfor elektronikken til at realisere elektroniske kredsløb
i en kompakt og robust form. Det består af en plade af et elektrisk isolerende
materiale, hvor der på en eller begge sideflader (og evt. også inden
i materialet) er lagt "strimler" af metalfolie med god elektrisk ledeevne,
typisk kobber. ældre printplader er ofte lavet med pertinax som basismateriale.
I dag benyttes typisk glas/epoxylaminater (f.eks. FR-4) eller til krævende
brug f.eks. keramiske materialer.
|